Forrige
Uddannelse
Niels Anders Thorn, 58 år
HVORFOR VALGTE DU BODY SDS-UDDANNELSEN?
Jeg er blevet behandlet siden 1986 af vores grundlægger Ole Kåre Føli, og jeg har altid følt mig meget hjemme i den måde at se og arbejde med kroppen på. Behandlingerne har i alle årene holdt min krop åben, så jeg kunne klare et meget fysisk arbejde, og det startede desuden en bevidsthedsproces omkring sammenhængen mellem krop og sind, som blev tydeligere og tydeligere for mig, som årene gik.
Jeg kunne mærke, at der skete noget med hele mit system, at der blev sat ting i gang, der påvirkede mig på mange planer samtidig… Det blev jeg nødt til at undersøge nærmere! Derfor tog jeg uddannelsen.
HVAD LAVEDE DU, FØR DU BEGYNDTE PÅ UDDANNELSEN?Jeg har arbejdet som skuespiller i 30 år.
HVAD HAR VÆRET MEST GIVENDE FOR DIG VED UDDANNELSEN?
Det mest givende har for mig været opdagelsen af, at jeg aldrig bliver færdig som terapeut. Sammenhængen mellem krop og psyke og min måde at møde klienterne på kommer til at folde sig ud uendeligt. Der findes ingen endegyldig sandhed – kun nye lag af klarhed, der folder sig ud. Det er fantastisk.
HVORDAN VILLE DU BESKRIVE DIN EGEN UDVIKLING UNDER UDDANNELSEN?
Jeg gik fra at tro, at jeg vidste noget – til ingenting at vide – til at opdage, at det handlede om noget helt andet. Jeg var allerede uddannet kropsrelateret psykoterapeut, og under uddannelsen landede min forståelse af de kropslige sammenhænge fra hovedet og nede i kroppen. Der var et element af selvproces i uddannelsen; det at mærke tingene på egen krop var uhyrevigtig i min personlige forståelse af systemet og dets muligheder. At uddanne sig til terapeut kræver en selvindsigt og en vilje til forandring, som kan være en udfordring, men som naturligt vil berige dig, både professionelt og personligt, hvis du lader det ske… Det syntes jeg skete.
HVORDAN BRUGER DU SÅ UDDANNELSEN I DAG?
I dag har jeg min egen klinik: Blue Door Clinic på Østerbro.
HVORFOR VALGTE DU AT BLIVE AUTORISERET BODY SDS BEHANDLER?
Jeg valgte at blive autoriseret behandler, fordi jeg behandler alene i min klinik og havde brug for at tilhøre et større fællesskab. Et sted at blive videreuddannet, holde sig ajour og sparre med ligesindede. Men primært en følelse af at være en del af en sammenhæng!
VILLE DU ANBEFALE UDDANNELSEN TIL ANDRE, OG HVORFOR?
Selvfølgelig vil jeg det. – Jeg tror på systemet og har mærket det virke på mig selv og på mine klienter. Det er helhedsorienteret og bringer krop og sind sammen på en måde, der falder naturligt ind i min personlige oplevelse af virkeligheden. Det er et kropssystem, der taler til hele dig, og som understøtter dig i at blive bedre til at møde verden, som den du er. Men det er også en uddannelse, der kræver, at du er nysgerrig, har mod og kan lide at arbejde med mennesker. Få en behandling og mærk efter om det er dig – det vil jeg anbefale…
Næste