Et overbelastet nervesystem

Har du et overbelastet nervesystem? Læs om de vigtigste symptomer, hvorfor det opstår, og hvordan vi hos Body SDS kan hjælpe kroppen tilbage i balance.

Du mærker en uro i kroppen, der har sat sig dybt i vævet. Og uanset hvad du gør, vil den rastløshed ikke forsvinde.

Du har måske været ramt af stress i en længere periode? Det kan også være angst, depression, ensomhed eller skam, der hver især holder kroppen i beredskab på deres helt egen måde.

Fælles for de tilstande er dog, at nervesystemet til sidst glemmer, hvordan det finder ro. Også i situationer hvor der absolut ingen fare er, og kroppen derfor burde være i stand til at finde tilbage i balance.

I denne artikel kan du læse mere om, hvad et overbelastet nervesystem er, hvorfor det opstår og hvordan vi hos Body SDS kan hjælpe med at genskabe balancen i dit nervesystem.

Hvad er et overbelastet nervesystem?

Dit nervesystem er bygget til at veksle mellem to tilstande. Den ene er det sympatiske nervesystem, som sætter kroppen i alarmberedskab, når der er brug for handling.

Den anden er det parasympatiske nervesystem, som sænker pulsen, sætter fordøjelsen i gang igen og lader kroppen restituere.

I en velfungerende krop skifter du naturligt mellem de to, alt efter hvad situationen, som du befinder dig i kræver.

Et overbelastet nervesystem opstår, når den sympatiske del bliver holdt i gang for længe. Når det sker får kroppen ikke lov til at slappe helt af igen.

Og kroppen kan holde fast i den tilstand i længere tid, end du måske regner med. Før du har set dig om, er der gået flere uger eller måske måneder, hvor kroppen ikke har haft mulighed for at koble helt fra. Det gælder både i hverdagen, men også i nattetimerne.

Til sidst glemmer nervesystemet helt af sig selv, hvordan det finder ro. Det gælder også i situationer, hvor der absolut ikke er nogen fare på færde.

Symptomer på et overbelastet nervesystem

Når dit nervesystem er overbelastet, viser det sig gennem mange forskellige fysiske og mentale symptomer. Det kan derfor være svært selv at forstå, hvad der egentlig foregår i kroppen, og hvorfor din krop reagerer, som den gør.

Det betyder også, at mange slet ikke er klar over, at deres symptomer kan være tegn på et belastet nervesystem.

Vi har derfor samlet en oversigt over de mest almindelige tegn på et nervesystem i alarmberedskab, så det forhåbentligt er en anelse lettere at genkende og forstå din krops signaler.

5 fysiske symptomer

  • Søvnløshed er ofte det første tegn, enten fordi du har svært ved at falde i søvn, eller fordi du vågner midt om natten uden grund.
  • Hjertebanken og en følelse af uro i brystet kan dukke op i helt almindelige situationer, selv når du sidder stille på sofaen.
  • Fordøjelsen bliver ofte påvirket, hvilket viser sig som mavesmerter, oppustethed eller ustabil afføring. Det sker, fordi det parasympatiske nervesystem, som styrer fordøjelsen, aldrig rigtig får lov til at tage over.
  • Du vil også opleve muskelspændinger, især i nakke, skuldre og kæbe, fordi kroppen fysisk holder sig klar til handling, selv når der ikke er noget at handle på.
  • Dit åndedræt ændrer sig, fordi det hænger direkte sammen med vagusnerven, som er hovednerven i det parasympatiske system.

5 adfærdsmæssige og mentale tegn

  • Et overbelastet nervesystem kommer også til udtryk i den måde, du handler på. Nogle udvikler en øget kontrol trang, fordi det giver en falsk følelse af tryghed at have styr på alting.
  • Andre begynder at undgå situationer, der tidligere var helt uproblematiske, som sociale sammenkomster eller opgaver på arbejdet, fordi kroppen simpelthen ikke har overskud til mere stimuli.
  • Irritabilitet er også et typisk tegn, hvor du reagerer skarpere på småting, end du plejer, fordi tålmodigheden er sat på overarbejde sammen med resten af nervesystemet.
  • Du kan opleve, at bekymringer fylder mere, end situationen berettiger til. Eller at du har svært ved at slappe af, selv når du ligger i sengen om natten.
  • Koncentrationsbesvær følger ofte med, fordi hjernen bruger store mængder energi på at holde kroppen i alarmberedskab, og derfor har man mindre overskud til at fokusere på en opgave ad gangen.

Hvorfor bliver nervesystemet overbelastet?

Der kan være flere udløsere, der sætter nervesystemet i alarmberedskab. Men i behandlingsrummet hos Body SDS møder vi ofte mennesker, der døjer med en eller flere af de nedenstående tilstande.

Stress er den mest udbredte årsag til et overbelastet nervesystem. Holder du kroppen i sympatisk aktivering over uger eller måneder, uden pauser til at koble helt af,  mister nervesystemet gradvist evnen til selv at finde tilbage til ro.

Angst holder kroppen i konstant beredskab, selv når der ingen reel fare er. Nervesystemet lærer at reagere hurtigt og kraftigt på selv små signaler, og over tid glemmer det, hvordan man slår helt fra igen.

Ensomhed opstår, når manglende social kontakt sender kroppen et signal om utryghed, fordi mennesker fysiologisk er bygget til at indgå i fællesskaber. Uden den tryghed forbliver nervesystemet på vagt, som om det stadig venter på, at nogen skal træde til og inkludere dig.

Depression tømmer ofte din krop for energi og giver en tung følelse i kroppen. Men det betyder ikke, at dit nervesystem finder ro. Tværtimod ligger det i et lavintensivt alarmberedskab dag efter dag, hvilket udmatter kroppen yderligere og gør det endnu sværere at komme ud af tilstanden.

Skam aktiverer nervesystemet på samme måde som en fysisk trussel, selvom faren er betragtet som en følelsesmæssig reaktion. Bliver den følelse gentaget ofte nok, lærer kroppen at gå i alarmberedskab hurtigere og hurtigere. Nervesystemet bliver altså sat i gang, hver eneste gang noget minder dig om den oprindelige skamfulde situation.

Hvad hjælper mod et overbelastet nervesystem?

I vores arbejde med kroppen har vi erfaret at det ofte gavner at arbejde med flere behandlingsmetoder, når det drejer sig om et overbelastet nervesystem.

Af den årsag gennemgår vi nedenfor de forskellige metoder, som vi hos Body SDS anbefaler at anvende mod et nervesystem under press.

Vejrtrækningsøvelser

Din vejrtrækning er en af de mest direkte måder at påvirke nervesystemet på, fordi den er en af de få kropslige funktioner, du selv kan styre bevidst. Lange, langsomme udåndinger sender et signal til hjernen om, at der ikke er fare på færde.

Stimulering af vagusnerven

Vagusnerven fungerer som kroppens beroligende nerve og forbinder hjernen med hjerte, lunger og mave. Hos Body SDS arbejder vi med at aktivere den gennem tryk, stræk og ledfrigørende teknikker i nakke, skuldre og bryst, kombineret med åndedrætsarbejde, netop de steder hvor for eksempel stress typisk sætter sig fast. Når nerven bliver aktiveret, falder puls og blodtryk, og kroppen får mulighed for igen at restituere og genopbygge sig selv.

Bevægelse og natur

Fysisk aktivitet kan hjælpe kroppen med at regulere den øgede aktivering, der opstår under stress. Langsom og mindre intensiv bevægelse bidrager til at omsætte kroppens energi, og kan have en beroligende effekt på nervesystemet. For mange mennesker kan en rask gåtur i naturen derfor opleves som mere restituerende end en meget intens træning.

Læs mere om vores træningsforløb.

Kropsterapi og massagebehandling

Nogle gange er selvhjælp ikke nok, særligt hvis overbelastningen har stået på i lang tid. Eller hvis den bunder i traumer eller konkrete mønstre fra opvæksten. Her kan en professionel massage behandling og kropsterapi gøre en afgørende forskel. Det skyldes netop, at de spændinger, som sætter sig fysisk i kroppen, ofte skal løsnes med professionel hjælp.

Det er først når det er sket, at roen for alvor kan finde vej tilbage i nervesystemet.

Måske du genkender dig selv i flere af de situationer, som står beskrevet ovenfor i artiklen. Hvis ja, kan vi trygt anbefale, at du søger hjælp hos os.

I Body SDS arbejder vi med kroppen som indgang til nervesystemet. Vi hjælper dig gennem et guidet forløb til at løsne de spændinger, som holder din krop fast i alarmberedskab.

Læs mere om vores forskellige behandlinger.

Eller kontakt os, hvis du har spørgsmål om vores professionelle behandlingsforløb og metoder.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Langsomme dybe vejrtrækninger med lange udåndinger er noget af det første, du selv kan gøre for at berolige dit nervesystem. Det stimulerer vagusnerven direkte og sender et signal til hjernen om, at faren er drevet over.

Blid bevægelse, tid i naturen og fysisk kontakt, som massage eller kram, virker også, fordi de aktiverer det parasympatiske nervesystem.

Har spændingen siddet fast i lang tid, kræver det ofte mere end bare selvhjælp. Her kan en kropsterapeutisk behandling hjælpe kroppen med at slippe det, den holder fast i.

Book en behandling hos os.

Det føles sjældent som én bestemt ting. Men et overaktivt nervesystem gør, at du aldrig helt letter skuldrene. Du vil opleve søvn, der ikke giver den hvile, du har brug for, og tanker der bliver ved med at køre rundt, selv når der ikke er noget akut at forholde sig til.

Mange beskriver det som at stå på spring, uden at kunne pege på hvorfor, og som en generel følsomhed, hvor selv små ting kan udløse en overraskende stor reaktion.

Genkender du dig selv i det, kan du læse mere om, hvordan tilstande som for eksempel angst og stress hver især kan ligge bag.

Stress holder det sympatiske nervesystem tændt, altså den del, der forbereder kroppen på handling. I korte perioder er det helt naturligt og endda gavnligt. Men holder stressen ved i uger eller måneder uden pauser til at koble af, mister nervesystemet gradvist evnen til selv at finde tilbage til ro. Kroppen ender derfor med at opfatte selv hverdagssituationer som en trussel, den skal reagere på.

Læs mere om, hvad Body SDS kan gøre for dig, hvis du er stresset.

Det autonome nervesystem, som styrer de kropsfunktioner, du ikke selv bevidst kontrollerer, kan deles i to. Det sympatiske nervesystem sætter kroppen i alarmberedskab og forbereder den på handling. Det parasympatiske nervesystem gør det modsatte. Det vil sige, det sænker pulsen, genstarter fordøjelsen og lader kroppen restituere.

Et sundt nervesystem veksler naturligt mellem de to, mens et overbelastet nervesystem sidder fast i den sympatiske del. Og det gør, at det parasympatiske system aldrig får lov til at tage over.

Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med balancen mellem de to, kan du læse om vores behandlinger eller booke en tid direkte.

Vores behandling og viden er et aktivt supplement til din sundhed – side om side med det lægefaglige spor.
Har du alvorlige symptomer (fx selvmordstanker, psykose, spiseforstyrrelse eller misbrug), skal du altid søge akut hjælp via egen læge, psykiatrisk skadestue eller tage kontakt til 1813/112.

Udgivet:
9. august 2026

Opdateret:
11. august 2026

Læsetid:
10 minutter

Vælg et Afhentningssted