Bestil tid på 33 32 30 90 eller Book her

Kurv

Ingen varer i kurven.

Booking

Forrige

Marc Christian Garby, 25 år

Marc Christian Garby Marc Christian Garby

HVORFOR VALGTE DU BODY SDS-UDDANNELSEN?

Oprindeligt valgte jeg den, da jeg så en god mulighed for at arbejde med atleter, udvikling og performance. Nu kan jeg dog se, at den “værktøjskasse” jeg får, rækker til meget mere end det.

HVAD LAVEDE DU, FØR DU BEGYNDTE PÅ UDDANNELSEN?

Jeg var elitecykelrytter. Jeg har cyklet siden jeg var 11. Min karriere sluttede da jeg var 24. Det var ikke helt frivilligt, men på grund af længerevarende skader og sygdom.

HVAD LAVER DU TIL DAGLIG UDOVER AT UDDANNE DIG TIL KROPSTERAPEUT?

Jeg er IT-Konsulent og sportsdirektør på Team Giant-Castelli. Jeg behandler også hjemme privat hos mig. Jeg har virkelig travlt på alle fronter, men Body SDS giver mig de bedste værktøjer til at mestre det. Måske vigtigst af alt lære det mig at blive bedre til at sige fra. Det kommer i takt med at uddannelsen virkelig giver mig mulighed for at mærke mine behov og hvilke værdier, der virkelig tæller for mig.

HVAD ER MEST GIVENDE FOR DIG VED UDDANNELSEN?

Lige nu oplever jeg, at det er et ekstremt rart frirum, som jeg har hver undervisningsdag. Derudover udvikler jeg mig allerede på et personligt plan, hvor specielt min tålmodighed og rummelighed for andre, er blevet større.

HVAD SYNES DU OM OPBYGNINGEN AF UNDERVISNINGEN OG STRUKTUREN I UDDANNELSEN?

Det er super fedt, at vi har haft en så praktisk tilgang på uddannelsen, og at vi allerede kan behandle hele kroppen. Uddannelsen er faktisk ikke så forskellig fra andre læringsmetoder. Først lærer man grundteknikkerne og principperne. Derfra videreudvikler man dem. Derudover er jeg godt tilfreds med fordelingen af behandling og træning. Og fordelingen af os elever på hold 24 er fantastisk, da vi har så mange forskellige aldre og en ret lige fordeling af køn.

HVORDAN VILLE DU BESKRIVE DIN EGEN UDVIKLING UNDER UDDANNELSESFORLØBET INDTIL VIDERE?

Jeg synes jeg har rykket mig både fysisk og psykisk. Fysisk har jeg formået at komme til et stadie, hvor min krop har haft det bedre end nogensinde. Jeg har altid haft en god kropsfornemmelse, men det er vand i siden af hvad jeg har nu. Psykisk har jeg åbnet mere op. Det gør mig gladere, men der er stadig mere at arbejde med.

VED DU, HVORDAN DU VIL BENYTTE DIG AF UDDANNELSEN, NÅR DU ER FÆRDIG?

Jeg kommer helt sikkert til at arbejde med Body SDS, men hvordan kan jeg endnu ikke svare på endnu.

VILLE DU ANBEFALE UDDANNELSEN TIL ANDRE, OG HVORFOR?

Ja. Jeg er overbevist om, at jeg her hos Body SDS bliver den bedste kropsterapeut. Det er den ægte vare, og jeg føler mig mere tryg, ved at investere min tid og energi her end på lignende uddannelse, på trods af prisforskellen.

Marc Christian Garby

Marc Christian Garby

Næste