Bestil tid på 33 32 30 90 eller Book her

Kurv

Ingen varer i kurven.

Booking

Forrige

Andreas Lassithiotakis, 31 år.

Andreas Lassithiotakis Andreas Lassithiotakis

HVORFOR VALGTE DU BODY SDS-UDDANNELSEN?

Jeg havde haft stor glæde af behandlingen og begyndte at bruge mere og mere tid på systemet. Det startede da jeg havde en arbejdsskade for nogle år siden, da jeg studerede på musikkonservatoriet, hvor jeg opsøgte mange læger, speciallæger, kiropraktorer og fysioterapeuter – men det var systemet her, der hjalp mig. Efter at være kommet over min skade begyndte jeg at træne Body SDS´ træning, og blev mere og mere optaget af tankegangen, som Body SDS deler. Da jeg var færdiguddannet fra konservatoriet, føltes det naturligt at tage skridtet og tage uddannelsen til kropsterapeut. Til at starte med, var det ikke for at blive behandler, men det føltes som et must at lære mig selv og min krop at kende.

HVAD LAVEDE DU TIL DAGLIG UDOVER AT UDDANNE DIG TIL KROPSTERAPEUT?

Jeg arbejdede som musiker – som kontrabassist – og jeg underviste på en musikskole.
Det skar jeg kraftigt ned på ca. halvvejs i uddannelsen til Body SDS-terapeut, da min behandler-praksis var klar til at kunne finansiere uddannelsen.

HVAD ER MEST GIVENDE FOR DIG VED UDDANNELSEN?

Træningsformen og den holistiske helhedstanke om mennesket giver mig mest. Samtidig er det også meget givende at lære mig selv at kende, lave om på mit liv og det at kunne hjælpe andre. Dét at få alle aspekter i mit liv til at hænge mere sammen er altafgørende for mig. Jeg følte faktisk, at jeg ikke kunne fortsætte med at være musiker, hvis jeg ikke havde de redskaber med mig, som jeg kunne få fra Body SDS. På den måde får jeg mere balance i mit liv, fordi jeg nu har en dimension, der hedder ”dyrk mig selv” og ”hjælp andre”.

HVORDAN VILLE DU BESKRIVE DIN EGEN UDVIKLING UNDER UDDANNELSESFORLØBET?

Det er svært at beskrive. Jeg kan godt mærke en udvikling, men udviklingen startede også flere år før uddannelsen – da jeg et tidspunkt besluttede mig for at ændre nogle ting i mit liv. Jeg startede altså udviklingen inden, derfor har den ikke føltes SÅ intens under uddannelsen endnu, men det havde den helt sikkert, hvis jeg ikke allerede var begyndt at udvikle mig selv før. Men udviklingen for mig er, at jeg giver mig mere tid til at holde mig selv ved lige.

VILLE DU ANBEFALE UDDANNELSEN TIL ANDRE, OG HVORFOR?

Ja, jeg tror, Body SDS har fat i noget, som mange mennesker i vores tid har brug for. Jeg har ikke anbefalet uddannelsen til så mange, fordi det hurtigt kan virke prædikende, men jeg taler meget godt om den når jeg får chancen. Jeg var også som musiker meget inspireret af underviserne på Body SDS og uddannelsens meget håndgribelige og hands-on – pædagogiske struktur.

Andreas Lassithiotakis

Andreas Lassithiotakis

Næste