Anne fortæller: ”Body SDS så på mig som et helt menneske, ikke bare en case”

18-årige Anne Rydahl har kæmpet med kronisk hovedpine, efter hendes bror døde i et trafikuheld. Læs her Annes egne ord om sin kamp med sorgen, chokket og den invaliderende hovedpine – og hendes behandlingsforløb med Body SDS.

Selvom jeg kun er 18 år, har jeg været igennem mange ting, og jeg har haft nogle virkelig hårde perioder i mit liv. For snart 5 år siden mistede jeg min storebror i en trafikulykke. Da ulykken skete, var jeg kun 13 år gammel. Efter ulykken kæmpede jeg med sorgen og chokket. I skolen fik jeg mere og mere fravær, uden at jeg vidste hvad der var ”galt” med mig. Jeg gik til læge og blev henvist til en neurolog, da det viste sig at være hovedpine der gjorde fraværstallet så højt.

Da jeg kom hos neurologen, fik jeg en kalender som jeg skulle udfylde de dage hvor jeg havde hovedpine – og det viste sig ret hurtigt, at det var hver dag, hvilket vil sige, at jeg fik konstateret kronisk hovedpine. Jeg gik hos neurologen i et års tid, og der blev både forsøgt med medicin og med kranio-sakral- behandlinger, men intet hjalp på hovedpinen. Jeg havde det også rigtig skidt psykisk, og jeg valgte at gå til en psykolog. Men jeg følte ikke, at det hjalp mig. I samarbejde med psykologen blev jeg derfor henvist til ungdompsykiatrisk afdeling.

Jeg blev døgnindlagt på psykiatriskafdeling i 6 uger. De fandt frem til, at jeg havde en svær depression. Jeg kom på antidepressiv medicin, men min krop havde det svært med medicinen, så jeg fik kun bivirkninger og ingen virkning. Efter døgnindlæggelsen blev jeg ved med at komme på psykiatriskafdeling i ca. et halvt år som dagspatient. Imellem alt dette forsøgte vi stadig at finde på noget, som ville kunne hjælpe på min hovedpine: zoneterapi, kiropraktor, psykolog, kranio-sakral behandling, – og jeg blev også henvist til Herlev Sygehus, hvor de havde en speciel afdeling til hovedpine – men intet af det rykkede på hovedpinen.

Min lange kamp med både depression og kronisk hovedpine gjorde, at jeg i 8. klasse havde meget fravær og jeg var der faktisk slet ikke i 9.klasse (der var jeg indlagt på ungdomspsykiatriskafdeling). For længe siden var jeg blevet skrevet op til en efterskole, og jeg følte at jeg havde energien til det –  Så jeg startede på efterskolen i 10.klasse. Men det gik slet ikke som håbet. Jeg begyndte igen at få det dårligt, som om depressionen langsomt indhentede mig igen. Endnu engang endte jeg i et sort hul, hvor alt så helt umuligt ud. Jeg stoppede på efterskolen og endte igen med bare at gå rundt derhjemme. I januar 2014 fik jeg et arbejde, hvor jeg skulle hjælpe til på et kontor 3 gange om ugen i et par timer af gangen. Bare dét at have nogle små opgaver at stå op til var rart og hjalp mig på vej.

En måned efter jeg var begyndt at arbejde på kontoret, kom min far til at snakke med en af sine kollegaer, som nævnte at hans datter  havde prøvet Body SDS-behandlinger og de havde hjulpet hende meget. Jeg fik senere en mail fra hans datter, hvori hun forsøgte at forklare mig, hvordan det havde hjulpet hende, men hun kunne ikke forklare præcis, hvad det gik ud på – hun sagde bare, at jeg skulle prøve det.  På det tidspunkt var jeg efterhånden ret træt af at prøve alle mulige forskellige former for behandling. Jeg havde efterhånden opgivet at der nogensinde ville komme noget, som kunne hjælpe mig videre med hovedpinen. Men jeg gjorde, som hun sagde: jeg prøvede det.

Da jeg skulle ind til behandlingen første gang, havde jeg faktisk ikke nogle forventninger, eftersom jeg allerede havde opgivet! Men da jeg kom ud fra behandlingen, var det helt anderledes! Mine forældre har også senere sagt, at det blik de så i mine øjne, da jeg kom ud efter behandlingen, havde de ikke set længe. Da jeg kom ud havde jeg røde øjne, tårer på kinderne og et kæmpe smil på læben!

“Noget af det mest fantastiske ved Body SDS er, at man bliver set på som et helt menneske, som en person.”

Hver gang jeg har været til behandling, føles det som om, jeg lærer mig selv bedre at kende. Noget af det mest fantastiske ved Body SDS er, at man bliver set på som et helt menneske, som en person. Mange af de andre steder, hvor jeg har fået behandlinger eller hvor de har forsøgt at hjælpe mig, har jeg følt det som om, de kun så på mit problem – og ikke på mig. Det var som om mit problem bare var en ’case’ man kunne kigge på, helt uden at berøre alt det omkring. Nogle gange kunne det føles helt mekanisk eller som fabriksarbejde, hvilket ikke var rart!

Nu har jeg gået til body-sds-behandlinger i 1 år, og jeg vil ikke sige, at alle mine problemer og kampe er ovre. Men med Body SDS får jeg hjælp til lidt af det hele undervejs, netop fordi det hele hænger mere sammen. Før jeg kom i gang med Body SDS havde jeg tænkt, at hvis bare jeg kunne finde noget, som kunne hjælpe på nogle af problemerne ville jeg være glad. Men her arbejder jeg på det hele som en helhed. Der kan stadig være dage, hvor jeg har det skidt, men jeg er blevet bedre til at takle det. Det gør mig heller ikke så meget mere, at forbedringerne ikke kommer med det samme. For med det her ved jeg, at der hele tiden sker nogle små ændringer hele vejen igennem og det bliver bygget stabilt op.

I sommer startede jeg i gymnasiet, hvilket jeg for bare 2 år siden slet ikke ville turde at håbe på. Der er stadig dage hvor jeg kæmper, men nu kan jeg se, at det går fremad.