Bestil tid på 33 32 30 90 eller Book her

Kurv

Ingen varer i kurven.

Booking

Skoliose… Som i skæv sidekrummet ryg

Skoliose - Som i skæv sidekrummet ryg

Skoliose er det fælles medicinske navn for skæv ryg og sidekrumning af rygsøjlen. Krumningen kan sidde, hvor som helst i rygsøjlen. Ofte vil ryggen ved skoliose have to krumninger, så rygsøjlen minder om et S. Body SDS har gode erfaringer med at behandle skoliose, hvor konkrete muskelløsnende behandlinger i maveregionen og åndedrætsøvelser er to af de væsentligste værktøjer.

Skoliose er en fejlvækst i ryggens hvirvler. Men hvis skoliosen får frit spil, kan den udvikle sig til pukkelryg eller endda en livstruende sygdom.

Der findes en række behandlingsmuligheder for skoliose. I en lang række tilfælde kan kombinationen af Body SDS behandling, vejtræknings- og strækøvelser og anden træning hjælpe.

I de traditionelle skoliosebehandlinger har man i mange år bundet de unge mennesker ind i et stramt korset, der efter sigende skal hjælpe deres rygsøjle med at holde kroppen oprejst. Også indoperering af en metalstang langs rygraden forekommer. Body SDS påstår ikke at kunne hjælpe alle skoliose-ramte i at undgå operation. Vi mener dog, at der er visse ting, du selv kan ty til for at modvirke fx smerter og ubehag. Det kan du læse om her.

Hvad kan du gøre ved skoliose ifølge Body SDS?

1. Body SDS har gode erfaringer med at behandle skoliose. Konkrete muskelløsnende behandlinger i maveregionen og åndedrætsøvelser er to af de væsentligste værktøjer. Behandlingerne er med til at modvirke smerter og ubehag, samt løsne og styrke kroppen de rette steder med det formål at undgå, at skoliosen udvikler sig. Skoliose har efter Body SDS´ bedste overbevisning en psykisk dimension. Behandlingerne bidrager derudover til at få bearbejdet de følelser, der får kroppen til at trække sig sammen, så skoliosen ikke videreudvikler sig. Læs mere i Skoliose – Hvad kan Body SDS gøre?

2. Musklerne i ryggen og maven skal trænes, da det er dem som holder ryggen. Så uanset hvor udtalt skoliose, man har, så er træning af ryggen, det allerførste og vigtigste råd. Body SDS anbefaler Body SDS Grundtræning eller Cufei.

De mest brugte behandlingsmetoder i lægemæssig sammenhæng er korset og operation. Body SDS er af den holdning, at korsetbehandlingerne er uheldige og kan være direkte skadelige, da de effektiv forhindrer patienterne i at trække vejret ordentligt og derfor er med til at fastholde dem i den tilstand, der er den egentlige årsag til sygdommen.

Læs: Far og mor træf deres livs sværeste valg.

Læs også om en ung 14-årig piges erfaringer med Body SDS.

Hvem får skoliose?

3-5 % af alle børn og unge har skoliose, men kun en tiendedel behøver behandling set ud fra et lægefagligt synspunkt. Skoliosen rammer unge mennesker i voksealderen, især piger (80 %). Lægerne kan ikke forklare, hvorfor pigerne rammes langt hyppigere end drengene.
Problemerne opstår oftest i alderen 10 til 16 år. Jo tidligere tilstanden opstår, jo større risiko er der for, at skævheden kan blive betydelig.
Dilemmaet ved fund af skoliose er, om tilstanden kræver behandling – og hvilken behandling, samt om der er stor risiko for, at tilstanden vil forværres eller ej. Der er visse faktorer, der øger risikoen for yderligere skævhed:

  • Hvis det er en pige
  • Hvis det er kort tid siden, at pigen fik menstruation første gang
  • Hvis hun er udsat for stort psykisk pres og ikke får det bearbejdet
  • Hvis skævheden allerede er ganske stor

Ryggens krumninger

Ryggen har naturligt tre krumninger: Nakkesvej, brystkrumning og lændesvej
Det betyder, at ryggen har en naturlig S-formet kurve, når vi ser den fra siden. Når vi ser ryggen bagfra, ser den normalt lige ud. Men hvis der er en S-formet kurve fra side til side i dette plan, kan det skyldes en skæv ryg, en skoliose. Ved skoliose er der nemlig ofte to krumninger af rygsøjlen til siden set bagfra. Af og til er der dog kun én krumning, således at rygsøjlen får form som et C.

En skoliose vil kunne sidde, hvor som helst i ryggen.

Udover skævhederne i ryggen kan skuldrene være i forskellig højde. Et skulderblad kan stikke mere ud end det andet, hovedet kan se ud til at være skævt placeret og hoftekammene kan have forskellig højde, og kroppe kan læne sig til den ene side.

Hvis sygdommen får lov til at udvikle sig, kan kroppen falde så meget sammen, at der ikke er plads til de indre organer.

Læs og Body SDS’ tilfredshedsstatistikker lige her.