De 3 største skrøner om Body SDS
1. TIL EN BODY-SESSION LIGGER MAN ALTID OG GRÆDER
Alle reagerer forskelligt på en behandling – og ens reaktion kan sagtens variere fra gang til gang. Nogen græder, griner eller råber, andre giver bare slip med dybe indåndinger. Ens reaktioner afhænger af den problemstilling, man kommer med, hvem man er som person, og hvad man har med i bagagen. Følelsesmæssige reaktioner kan være vigtige for frigørelsen af visse spændinger, men er bestemt ikke et kriterie for en succesfuld behandling.
2. DET ER KUN KENDTE MENNESKER, DER GÅR TIL BODY-SESSIONS
Det er rigtigt, at vi har mange kendte klienter. Det skyldes bl.a., at mange kendte, så som sportsfolk, skuespillere og sangere kører en heftig karriere og samtidig bruger deres kroppe og stemmer meget til daglig. De er ekstra afhængige af, at alt stemmer. Men vi har ALLE brug for at vedligeholde vores krop og helbred – Og vi har bestemt lige så mange ”ukendte” klienter, som kendte.
3. EN BEHANDLING ER DET SAMME SOM MASSAGE
Body SDS-behandlinger er ikke det samme som almindelig massage. Teknikken mestres igennem en kombination af massage af musklerne, ledbevægelser, pulserende bevægelser, åndedrætsteknikker, samtale og Body SDS´ aku- og zonetryk. Læs meget mere HER.