Diskusprolaps i nakken
Vidste du, at man rent faktisk kan risikere diskusprolapser langs hele rygsøjlen? En prolaps kan således også ske i nakken. Uanset hvor din prolaps sidder, har Body SDS gode erfaringer med at fjerne eller reducere smerter og øge leddenes bevægelighed.
En diskusprolaps i nakken er lige så alvorlig som en prolaps i lænden eller andre steder på rygsøjlen. Mange er slet ikke bekendt med, at problemer med nakken kan skyldes en diskusprolaps. Body SDS sætter her fokus på diskusprolaps i nakken, da vi desværre har erfaret, at nogle går med symptomer rigtig længe, uden at få det undersøgt og behandlet.
Hvad er en diskusprolaps i nakken?
Ved en diskusprolaps i nakken udposer den geleagtige disk, som sidder imellem nakkehvirvlerne. Udposningen påvirker nerverne, som løber ud fra rygmarven.
Når udposningen presser på nerverne kan det forårsage smerter, føleforstyrrelser og lammelser. Det er derfor de typiske symptomer, vi hører om i forbindelse med diskusprolaps – også dem i nakken.
Body SDS behandling ved diskusprolaps
Body SDS aflæser din krops spændingsmønstre, undersøger dine leds bevægelighed, og så inddrager vi også organbelastning. Organbelastning er interessant, fordi forskellige rygsegmenter er neurologisk forbundet med vores organer. Så når der er en diskusprolaps et sted på rygsøjlen, så kan vi af og til mærke, at forskellige organer er belastet. Og det fungerer også den anden vej rundt; er nogle af vores organer belastet, kan det nogle gange også komme til udtryk som udfordringer på rygsøjlen.
Body SDS behandlingen bliver altid tilpasset din tilstand. Vi scanner så at sige din krop igennem og søger efter steder, hvor vi kan få lov til at massere dig. Det vil sige mærker efter muskler og væv, hvor vi kan få lov til at åbne op for blokeringer og spændinger. Vi arbejder altid hele kroppen igennem, men vi laver aldrig ledbevægelser direkte på en diskusprolaps. I stedet går vi ind og smidiggør de ledgrupper, der har skabt diskusprolapsen. På den måde kan vi løsne spændingerne omkring diskusprolapsen ved at behandle muskler et andet sted i kroppen.
Formålet med Body SDS behandlinger i forbindelse med diskusprolaps i nakken handler typisk i første omgang at smertelindre og dernæst gradvist at øge din bevægelighed. Samtidig, når vi arbejder dybt med de forskellige spændinger, løsner vi op for blokeringer i hele kroppen, og kroppen og psyken begynder at slappe af. Det skaber en tilstand af indre ro. I denne tilstand har krop og psyke bedre betingelser for at komme sig i forbindelse med din diskusprolaps.
Læs meget mere i ”Diskusprolaps – kan Body SDS hjælpe?”.
OBS: Vi gør opmærksom på, at der for nogle mennesker går et par dage, inden de mærker, at behandlingen hjælper. Nogle oplever en kortvarig forværring i 1-2 dage, og det er faktisk helt normalt. Er dette ikke tilfældet, skal du selvfølgelig kontakte os igen, så vi kan sørge for en opfølgning med terapeuten.
Mentale dimensioner ved diskusprolaps
Efter Body SDS’ bedste overbevisning er der også en mental dimension ved diskusprolaps. Du kan eksempelvis have gemt nogle følelser af vejen, som du ikke ønsker at se på, men som kan have udløst diskusprolapsen. Disse følelser kan vi også arbejde med.
Læs “Diskusprolaps – kan Body SDS hjælpe?“.
Står du foran en operation?
Måske du overvejer at blive opereret for din diskusprolaps. Body SDS har gode erfaringer med at give behandling før og efter operationer. Her afspænder Body SDS din krop og øger blod- og lymfegennemstrømningen. Vi optimerer herved din krops evne til at restituere efter operationen.
Body SDS træning – godt supplement
Et rigtig godt supplement til vores behandlinger er Body SDS træning – og kan bruges både forebyggende og som genoptræning, hvis du er i stand til det. Træningen arbejder din krop igennem, optimerer dit åndedræt og dine bevægelsesmønstre.
Vi vil guide dig om, hvad der er gavnligt for lige netop dig, hvis du kommer til behandling og vi mærker, hvad din krop fortæller os.
Læs meget mere om Body SDS træning.
Læs mere
Diskusprolaps – kan Body SDS hjælpe?
Kaspers erfaringer med Body SDS, diskusprolaps og operation