MØD JACOB VENNERVALD – INTERVIEW OM AT GÅ TIL BODY SDS GRUNDTRÆNING
Hjem » Blog » MØD JACOB VENNERVALD – INTERVIEW OM AT GÅ TIL BODY SDS GRUNDTRÆNING
Hvorfor startede du til Body SDS grundtræning? Jeg blev ramt af stress, og som en del af behandlingen gennem min forsikring hos PFA Pension, fik jeg behandlingsforløb hos Body SDS. Her anbefalede min kropsbehandler Marc mig at starte til Body SDS Grundtræning.
Først troede jeg bare, han mente, at jeg skulle lave nogle øvelser derhjemme, men det viste sig, at det drejede sig om holdtræning i Parken. Jeg valgte at takke ja til en prøvetræning på det tidlige morgenhold kl. 6:45 og til min overraskelse stod der, at det først ville slutte to timer senere kl 8:45. Jeg troede man kunne komme og gå, eller at det ville slutte før, men det viste sig at holde stik med to timers træning 😅
Hvor længe har du trænet Body SDS Grundtræning og hvor ofte træner du? Jeg har trænet siden 2019 og har undervejs haft perioder, hvor jeg trænede Grundtræning to gange om ugen, men jeg er der stort set hver tirsdag morgen kl. 6:45 på Marcs Grundtrænings hold.
Hvad oplever du, træningen gør for dig? Fysisk / mentalt? For mig er det en virkelig god træningsform, hvor hele kroppen bliver gået igennem fra fødder og hele vejen op gennem kroppen til hovedet og helt ud i fingrene. Nogle af øvelserne kan være ret hårde og lidt udfordrende, men jeg har det rigtig godt med, at kroppen bliver løbet igennem en gang om ugen fra top til tå, og jeg er blevet væsentlig mere smidig, end da jeg startede træningen.
Samtidig giver det mig også en mental træning, pause og opladning på samme tid. Hvis jeg kommer ind lidt nedtrykt eller moody en dag, forlader jeg altid træningen i meget bedre humør. Og jeg oplever mere overskud til at takle, hvad der måtte komme af udfordringer gennem dagen. Det er blevet en fast ugentlig aftale med mig selv. Træningen er noget jeg jeg, skal gøre for mig selv, og jeg har også en aftale med mit job, så de ved jeg altid kommer lidt senere ind om tirsdagen – på den måde kan jeg holde fast i min Grundtræning.
Ville du anbefale andre at starte til Body SDS-træning og hvorfor? Jeg kan helt klart anbefale det. Det kan være temmelig hårdt. Særligt i starten, og de første gange skal man nok hanke lidt op i sig selv for at holde ved. Nogle af øvelser er lidt svære i starten, hvilket måske kan være en udfordring for tålmodigheden, men man skal bare gøre det så godt man kan, og langsomt bliver man bedre og bedre til det, og man ender med at blive helt afhængig af træningen 😀
Er der andet du vil fortælle eller oplever med træningen? Selv efter at have trænet Body SDS-træning i nu over 5 år bliver der ved med at være nye udviklingsområder i kroppen. En eller flere øvelser, som har udfordret mig en periode kan pludselig ændre sig og jeg mærker jeg bliver bedre og bedre. Der er også nogle af øvelserne, som den ene gang kører som smurt, men som ugen efter kan give udfordringer – det er kroppen som over tid retter sig ind.
Der er hele tiden noget at arbejde med, udover at træningsinstruktøren også varierer træningen lidt fra gang til gang. Tak til Jacob for at dele dine oplevelser med Body SDS træning