Body SDS har givet mig kontrollen tilbage og øget min livskvalitet
12 år med tarmsygdommen Colitis Ulcerosa, hvor det ene udbrud afløste det næste, var hverdagen for Philip. Udsigten var endnu skrappere medicin eller operation og stomi. I stedet valgte Philip Body SDS, som har givet ham værktøjer til at tage kontrollen tilbage i sit liv. I dag er han fri for medicin i lange perioder. Læs Philips historie her.
Jeg har mavesygdommen Colitis Ulcerosa, som er en blødende infektion i tarmen. Det blev konstateret i 2006, da jeg var 20 år, efter at jeg gennem nogle uger havde oplevet +30 toiletbesøg om dagen.
Siden dengang har jeg været i over 20 prednisolon behandlinger (binyrebarkhormon) af relativ høj dosis. Jeg startede på 50 mg og trappede ned med 5 mg om ugen. Så snart jeg var trappet ud af medicinen, fik jeg indenfor 1 måned et nyt udbrud af sygdommen og måtte genoptage den medicinske behandling.
Jeg blev generelt meget utilpas, når jeg fik prednisolon. Men det formåede at slå sygdommen ned, så længe jeg var på det, hvorfor jeg accepterede det.
I begyndelsen af 2013 og efter 7 år med sygdommen udmeldte hospitalsvæsnet at det ikke var holdbart med prednisolon-behandlingen, og at jeg skulle begynde en ny og skrappere medicinering – det sidste skridt inden et kirurgisk indgreb. Og midlertidig stomi. Det var ikke en fremtid jeg havde lyst til at gå i møde.
Jeg havde på daværende tidspunkt kigget i retning af alternative behandlinger men ikke rigtig fundet løsningen. Jeg havde i nogle år haft en del fokus på min kost, dvs. undgået raffineret sukker, hvede og mælkeprodukter som alle med tarmsygdomme rådes til. Men det ændrede ikke super meget i forhold til min sygdomshistorie.
Body SDS har fået helbredet på ret køl
Efter udmeldelsen fra hospitalsvæsnet om at jeg skulle i skrappere medicinering, besluttede jeg at alle alternative metoder til medicinering og kirurgi skulle vurderes. Jeg undersøgte mulighederne og blev af venner anbefalet at prøve Body SDS.
Jeg blev spurgt ind til min sygdomshistorik, ligesom terapeuten gav mig nogle helt klare råd omkring kost og kosttilskud. Herefter begyndte han på den fysiske behandling.
Jeg var egentlig ret skeptisk, da jeg kom, fordi jeg ikke helt vidste, hvad Body SDS var. Men behandlingen gav resultater nærmest øjeblikkeligt efter.
Det der har imponeret mig især, er at Body SDS har kunne forudsige, hvordan min krop og i særdeleshed min fordøjelse vil reagere efter de enkelte behandlinger.
Også samspillet mellem krop og psyke har været en øjenåbner, når Body SDS har fundet punkter, hvor det gør vanvittigt ondt. Her kan behandleren kunne fortælle om nogle sammenhænge i min krop og spørge ind til, hvordan jeg har det mentalt, som har været en interessant og ny kobling for mig. Og på den måde bliver det mentale arbejde i forbindelse med behandlingerne også meget vigtige for mig.
Siden jeg er startet hos Body SDS er min livskvalitet øget betydeligt. Body SDS behandlingen har fået mit helbred på ret køl og ligeledes givet mig nogle værktøjer, som gør at jeg kan arbejde mere proaktivt med min krop og psyke. Det gør at jeg i dag har fået kontrollen over mit liv tilbage frem for at lade tarmsygdommen, lægen eller hospitalsvæsenet sætte dagsordenen.
I dag fri for medicin i lange perioder
Jeg er kommet hos Body SDS igennem 3 år nu. I starten kom jeg hver 14. dag. Så gik der gradvis længere og længere imellem behandlingerne. Og nu kommer jeg ca. hver 3. måned.
Jeg er nu blevet fri for medicin i lange perioder af gangen. Jeg kan næsten være fri for medicinen i et års tid – noget jeg slet ikke oplevede de første 8 år, jeg levede med min tarmsygdom. Jeg tager kun prednisolon, når jeg har et udbrud. Og det er heldigvis nede på 1 udbrud om året.
Kostmæssigt spiser jeg, hvad jeg vil kalde, ret almindeligt i dag. Jeg tager dog Body Meal om morgenen og fortsat visse kosttilskud, der skal styrke min tarm og dermed mit immunforsvar. Det fungerer godt for mig.
Philip, 31 år