Stress af og skab kontakt og jordforbindelse
Sæt dig ned på knæ med underarms-bredde mellem knæene, og bækkenet bagud. Rygsøjlen skal være oprejst, brystet fremme, skulderbladene let samlet og albuerne bagud.
Forlæng ryg og nakke og placer hagen let ind mod halsen.
Placer hænderne i lysken med åbne håndflader, som vender opad, med afslappede håndled.
Hvis du har svært ved at sidde med helt bøjede knæ, kan du enten lægge et tæppe mellem ballerne og anklerne eller sidde i skrædderstilling.
Træk vejret gennem næsen helt ned i maven og pust ud gennem munden med en ahh-lyd.
Tænk vejrtrækningen som en energispiral. Det har ikke noget at gøre med iltningen af kroppen, men giver kroppen energi ved at oplade organsystemet og de hormonelle kirtler.
Ved indånding bevæger energien sig fra næsen, op igennem panden, følger kraniet og ned langs rygsøjlen til halespidsen og til sidst til mellemkødet.
Stadiet mellem ind- og udånding har indflydelse på den indre rummelighed.
Ved udånding bevæger energien sig fra bugen, op gennem brystet til den nedre del af halsen, og ud gennem munden.
Gentag nogle minutter og gerne flere gang om dagen i stressede eller udfordrende perioder.
Øvelsen er perfekt til at stresse af og skabe overskud og jordforbindelse i din hverdag.